Login
English Dansk

Narrative leadership

Fortællinger i ledelsespraksis - et udviklingsforløb for chef-grupper

Nutidens og fremtidens skabende medarbejdere vil ikke ukritisk være figurer i en stor brand-fortælling. De vil selv aktivt forfatte selv deres egen historie! Hvordan kan du som leder understøtte denne proces? Hvordan kan du balancere virksomhedens forælling i forhold til de mange personlige fortællinger?

Narrative Leadership sætter fokus på, hvordan du og din virksomhed omsætter tankerne bag 'storytelling' i reel ledelsespraksis. Vi går fra forståelsesniveauet (hvorfor bruge fortællinger i ledelse?) til handlingsniveauet: Hvordan gør vi i praksis?

Vi arbejder intensivt med både fortællinger som stabiliserende element ("den store fællesfortælling" - brandet) til fortællinger som udviklende element (personlige fortællinger, der understøtter innovation, skabelse, kreativitet - fortællinger, der bryder med det fælles og søger det unikke).

Narrative Leadership fokuserer på aktuelle organisatoriske spørgsmål og interesser og opbygger et aktivt ledelsesredskab for hver enkelt deltager. Forløbet henvender sig til chefgrupper i virksomheder, der ønsker udvikling og læring i samarbejde med forskere - og ikke bare tilbagelænet undervisning.

Vi sætter særskilt fokus på de narrative teknikker og metoder i ledelse. Den narrative tilgang er eminent til at komme helt ind til den organisatoriske drejebog - målet er, at du og dine chefkolleger tilegner jer de rigtige kompetencer til at kunne arbejde med fortællinger i virksomheden.

Den narrative tilgang sætter fokus på at skabe social innovation, der er tæt knyttet til de situationer, som den bruges i. Den kan ryste fundamentet, skabe en sammenhængende identitet, der inviterer til fællesskab - og forme radikale bæredygtige forandringsinitiativer i virksomhedskulturen. Det narrative befordrer en udvikling, der kommer 'indefra og ud', på virksomhedens egne præmisser - i modsætning til en 'udefra og ind'-tilgang, hvor svaret er kendt fra starten.

Læs mere

Udviklingsforløbets tre moduler
Det konkrete udbytte
Hvilke problemstillinger tages op?
Mere end storytelling!
Baggrund & Bagmænd
Teoretisk position


Narrative Leadership er udviklet på Instituttet for Fremtidsforskning med udgangspunkt i disciplinerne narratologi og psykologi. Kontakt psykolog Thomas Geuken for yderligere information eller læs mere ved at følge linksene nederst.

              Bookmark and Share    

Copenhagen Institute for Futures Studies

Founded in 1970 by Professor Thorkil Kristensen, former Minister of Finance and Secretary-General of the OECD.    
We strengthen the basis for decision-making in public and private organizations by creating awareness of the future and highlighting its importance to the present.  

Select your own entrance to the future

Newsletter |     Membership |     Presentations |     Magazines |     Reports |     Projects  

About us

Who we are |     Contact |     Employees |     Members  

Contact the webmaster


    Copenhagen Institute for Futures Studies |     Amaliegade 5 C |     DK-1256 Copenhagen K |     +45 33117176 |     cifs@cifs.dk