IMAGINE Futures Festival

Tanken bag IMAGINE Futures Festival er at åbne for kritisk diskussion og demokratisk debat, at fostre aktiv handling, nysgerrighed, skabe fortrolighed med det langsigtede perspektiv samt træne 'futures literacy' (dansk: fremtidsfærdigheder) blandt deltagerne.

IMAGINE Futures Festival

Hvordan kan fremtider forstås? Er det bedst gjort gennem at læse eller lytte - via f.eks. en rapport eller en podcast - eller har vi større sandsynlighed for at opnå reel forståelse og dyb reflektion, når fremtiden bliver kommunikeret til os gennem sensoriske og fordybende oplevelser?

En ny designdrevet tilgang til fremtidsforskning, experiential futures, tager disciplinen ud af dens skrevne form og indlejrer den i fordybelsesrige kunst- og designdrevne oplevelser.

Ambition

Fra Leonardo da Vinci og Andy Warhol til Neri Oxman; krydsfeltet mellem kunst, teknologi, design og videnskab har gang på gang bevist, at kunst ikke blot handler om æstetik - det har også været et redskab til at fremme forestilling, udforskning og udformning af fremtiden samt til at fortælle om fortiden.

Det er i dette krydsfelt, hvor nye fremtider springer frem, og Danmark har manglet offentligt tilgængelige indgangsvinkler til at udforske sådanne tværfaglige bestræbelser. Indtil nu. Vi ønsker at invitere og byde offentligheden velkommen i oplevelser om den nære fremtid, hvor fokusset ligger på at udforske kunstværker, nye teknologier, optrædener og internationale key notes. Formålet er at skabe en platform, hvor man kan diskutere "signs of the times" med målet om at undersøge, hvordan verden kan komme til at se ud i fremtiden.

Outcome

Tanken bag IMAGINE Futures Festival er at åbne for kritisk diskussion og demokratisk debat, at fostre aktiv handling, nysgerrighed, skabe fortrolighed med det langsigtede perspektiv samt træne 'futures literacy' (dansk: fremtidsfærdigheder) blandt deltagerne. Fremtidsfærdigheder er at besidde evnen til at vide hvordan og hvorfor du forestiller dig fremtiden. Begrebet er udviklet og defineret som en essentiel færdighed i det 21. århundrede af UNESCO - en færdighed vi har behov for at træne.

Gennem deltagelsesrige workshops, interaktiv kunst og optrædener ønsker vi at indsamle data under festivalen og efterfølgende støtte den offentlige debat gennem fremtidsorienterede indsigter, skabt til offentligheden af offentligheden.

Det virker!

Som en pilotbegivenhed var vi medskabere af ‘An Interdisciplinary Night at the Museum’ på ARKEN Museum for Moderne Kunst, hvor vi tog repræsentanter fra offentligheden, industrimedlemmer og akademikere gennem en kritisk proces, hvor de skulle reframe og forestille sig fremtiden på en ny måde gennem kunst, fremtidsforskning og prototyper af ny teknologi.

Sessioner om kunstens rolle i den digitale tidsalder blev ført af ARKEN Art+Tech Lab, hvordan man kan designe specifikt til meningsfulde og tværfaglige tilgange blev ført af Kintsugi Design, og hvordan man kan demokratisere, dekolonisere og deltage i fremtiderne blev ført af Instituttet for Fremtidsforskning.

Medskabere

Vores ambition blev sat på pause af COVID-19, og vi leder nu efter organisationer, fonde og andre medskabere, der kunne have interesse i at tage del i og skabe denne nye tværfaglige platform.

Du skal endelig ikke tøve med at kontakte os for at diskutere konceptuelle tanker, eller hvis du ønsker sammen at bringe denne fremtidsfestival til nye højder.

Vil du vide mere om initiativet?