Junior Associate

Fuldtids praktikplads - kommunikation

Junior Associate

Er du ivrig efter at udforske hvad fremtiden bringer? Leder du efter en praktikplads, der kombinerer den undersøgende verden af fremtidsforskning med kreative kommunikationsformater, forskellige engagementsplatforme og indholdsudvikling? En praktikplads hos Instituttet for Fremtidsforskning (IFF) byder på en unik mulighed for at beskæftige sig med netop det.

Instituttet for Fremtidsforskning søger en fuldtids Junior Associate (Communications intern) fra august 2023 og seks måneder frem. Ansøgningsfristen er 11. april 2023. OBS: Det er muligt at modtage ECTS-point som en del af praktikperioden.

Instituttet for Fremtidsforskning er en uafhængig, non-profit fremtidstænketank. Vi arbejder for at forbedre samfundet ved at udnytte vores flerfaglige kompetencer til at inspirere og udruste individer, organisationer, beslutningstagere og offentligheden til at handle på fremtiden, i dag. På et strategisk og langsigtet niveau rådgiver vi vores globale klienter og medlemmer, som omfatter Fortune 500-virksomheder, regeringer og organisationer fra forskellige sektorer gennem scenarieplanlægning, forskning og analyser. Udover vores rådgivningstjenester udgiver vi rapporter og magasiner, afholder forskellige events og organiserer foredrag, kurser og undervisning – derudover skaber og lancerer vi flere joint venture-foretagende.

HOVEDOPGAVER

Dine hovedopgaver vil være:

  • Bygge, håndtere og forvalte IFFs kommunikationskanaler
  • Hjælpe med at skabe opmærksomhed omkring IFFs arbejde gennem vores PR- og sociale medieindsats
  • Skabe indhold med merværdi til en bred portefølje af projekter og initiativer
  • Assistere vores Business Development & Communications-team i forbindelse med udvikling og gennemførelse af kommunikations- og markedsføringsstrategier
  • Analysere kommunikations- og marketingsdata
  • Støtte Business Development & Communications-teamet i en lang række ad-hoc opgaver

HVAD VI KAN TILBYDE

Som vores nye Junior Associate kommer du primært til at arbejde med vores Business Development & Communications-team som en del af et mangfoldigt, tværfagligt og internationalt hold med en interessant og varieret projektportefølje. Gennem vores FARSIGHT udgivelser vil du få mulighed for at få udgivet artikler om fremtidsrelaterede emner inden for dit interesseområde. Hos IFF forholder det sig sådan, at jo mere potentiale du viser, jo mere ansvar bliver du givet. Vi giver dig muligheden for at udforske fremtiden sammen med os og vores klienter, samt at få et indblik i vores metoder.

HVAD DU KAN TILBYDE

Vi forventer at du er færdiguddannet bachelor eller i gang med din kandidat inden for et relevant akademisk felt. Hvis du dog er den helt rigtige kandidat, vil vi også tage tredjeårs bachelorstuderende i betragtning. Vi værdsætter forskelligartede baggrunde og personligheder, men du skal besidde:

  • Et højt ambitionsniveau og drive
  • Et kreativt, analytisk alsidigt mindset
  • Evnen til at kommunikere effektivt og løse komplekse opgaver
  • En positiv indstilling og humoristisk sans for at passe ind i kulturen på vores arbejdsplads
  • Være flydende i enten dansk eller engelsk, både skriftligt og mundtligt

Interesseret? Fortæl os hvorfor du er den rigtige kandidat til stillingen. Send os din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter. Skriv gerne ”Communications Internship" i emnefeltet.