Om os

Instituttet for Fremtidsforskning er en uafhængig, almennyttig tænketank stiftet i 1969 på initiativ af tidligere minister og OECD-generalsekretær, professor Thorkil Kristensen. 

Vores formål er at hjælpe mennesker og organisationer med at forestille sig, arbejde med, og forme fremtiden.

Aldrig i nyere tid har det været vigtigere for mennesker og organisationer at kunne navigere i usikkerhed, opbygge fremtidsoptimisme og skabe meningsfuld forandring. Ved at opbygge de nødvendige kompetencer til at adressere potentielle fremtider bidrager vi til at skabe et samfund, der er bedre egnet til at imødekomme udfordringer samt gribe de muligheder, vi står over for. Helt grundlæggende leverer vi værktøjerne til at handle på fremtiden. 

Dette gør vi ved at anvende vores unikke tilgang til fremtidsforskning og foresight, kombineret med mere end 50 års global erfaring og bidrag til feltet, arbejdende for og med organisationer på tværs af den offentlige, private, akademiske og almennyttige sektor, såvel som direkte med offentligheden. Værende uafhængig af kommercielle og politiske interesser muliggør en objektiv tilgang og fordrer, at alt overskud udelukkende går til at finansiere yderligere forskning og almennyttige initiativer.

Fremtiden tilhører både ingen og alle. Vores vision er en fremtidsparat verden, hvor alle har ret og mandat til at engagere sig i fremtiden, deltage i og visualisere forandring, så de kan skabe den bedst mulige fremtid for sig selv, samfundet og planeten. Vores overbevisning er, at det vil hjælpe til at skabe en mere velstående, lige, og sikker fremtid.

Vi understøtter FNs Common Agenda, som identificerer foresight (en fremtidskompetence) som del af deres Quintet of Change, og vi er dedikeret til FNs Fælles Principper for Fremtidige Generationer.

Siden 2018 har Daria "Dasha" Krivonos været Instituttets direktør.

Vores forskning

Der findes en lang række forskellige værktøjer og færdigheder, man kan bruge, når man studerer fremtiden. Nogle af disse, f.eks. scenarieplanlægning, har en lang historie, der går tilbage til 1960'ernes grundlæggelse af fremtidsforskning som disciplin. Andre, såsom 'Futures Literacy' (på dansk: fremtidskundskab) har en stigende grad af vigtighed og bliver kontinuerligt studeret, udviklet og undervist i.

Via en systematisk, men åbensindet udforskning af, hvordan forskellige trends både enkeltvis og samlet påvirker samfundet, åbner nye forandringsspor sig for os, som ellers ville have været skjult. Vores forskning er baseret på antagelsen om, at fremtiden, til en vis grad, kan forklares af en række relativt sikre drivkræfter ('megatrends'), der løfter os fra fortiden til nutiden og videre til fremtiden. Andre aspekter af fremtiden er uden for vores kontrol, og det betyder, at fremtiden aldrig kan være entydig eller forudbestemt, og at en række usikkerheder skaber flere forskellige mulige veje for udvikling.

Faste antagelser om fremtiden bestemmer vores udsyn og dermed vores handlingsrum, så det er vigtigt hele tiden at udfordre disse antagelser for at opnå en mere fri tilgang til fremtidstænkning. Hvordan vi taler, skriver og tænker om fremtiden har aktiv påvirkning på fremtidens udformning, og det viser tydeligt, at vi har brug for mere, ikke mindre, bevidsthed om fremtiden i nutidens verden.

Vi bidrager alle til at forme fremtiden, og vores handlinger i dag har konsekvenser i morgen. Derfor har vores arbejde og forskning rod i princippet om, at fremtiden kan og skal påvirkes på et informeret og åbent grundlag. Netop dette er hovedårsagen til, at Instituttet har været en selvstyrende, non-profit tænketank, uafhængig af ydre kommercielle og politiske interesser, siden dets grundlæggelse i 1969.