REGENERATE NOW

En kampagne for en verden i balance

REGENERATE NOW

Instituttet for Fremtidsforskning og BLOXHUB indbyder dig til en række af events, hvor vi sammen vil udforske en regenerativ verden.

Fremtidens byer vil vokse sig større og mere komplekse, hvilket giver anledning til globale udfordringer såvel som muligheder for det 21. århundrede. Demografiske ændringer, nye behov og forventninger, teknologisk udvikling, miljøtrusler, økonomisk (af)vækst og (u)lighed samt politisk usikkerhed er blot nogle af de store forandringer, der finder sted. I dag udgør byerne en ny global styrende magt, som er afgørende for at løse nogle af verdens mest presserende problemer. Dette sætter byerne i spidsen for en regenerativ transformation. Ved at foretage radikale ændringer og gentænke vores nuværende systemer kan vi forandre kvarterer, byer og regioner og bevæge os i retning af en regenerativ transformation. 

At regenerere betyder ikke kun at gøre mindre skade, men dét at blive en positiv kraft, der genopretter, fornyer, vokser og revitaliserer, og som giver mere tilbage, end vi tager, ligesom de mange økologiske systemer, som kan findes og opleves i naturen: fra cellerne i vores kroppe til en skov efter en brand. Gennem denne eventrække vil vi undersøge, hvordan vi kan skabe en regenerativ verden, som arbejder inden for planetariske grænser og økologiske systemer for at skabe en fremtid, hvor menneskeheden, naturen og vores byer alle kan trives og blomstre.

REGENERATE NOW - Skiftende perspektiver

REGENERATE NOW har til formål at bevæge sig ud over den gængse fortælling om bæredygtighed og bevæge sig ind i et rum, hvor vi ikke blot minimerer skaderne fra den nuværende fra klimaforandringerne, men hvor vi giver mere tilbage, end vi tager, for at skabe en positiv indvirkning for alt liv på denne planet. Det vil kræve, at vi tænker på vores samfund som et økosystem, hvor alting er forbunde – at vi ændrer vores værdisystem, og at vi omtænker vores sociale, økologiske og teknologiske systemer og etablerer et samfund, hvor vi lever i symbiose med resten af planeten.

Gennem denne række af events vil vi udforske de skiftende perspektiver inden for tre temaer for at regenerere

KULTUR

ARKITEKTUR

FREMTID

Vi tror på, at tiden nu er inde for denne nytænkning, hvorfor vi inviterer dig på denne opdagelsesrejse til at REGENERERE NU.

Om samarbejdet

Instituttet for Fremtidsforskning og BLOXHUB er gået sammen for at sætte den regenerative transformation på dagsordenen. Vi mener, at denne transformation er nødvendig for at bevæge os hen mod en verden, hvo ikke kun mennesker, men hele den levende verden kan trives. Vores byer spiller en afgørende rolle i denne transformation.

BLOXHUB er et innovationshus for bæredygtig urbanisering. Vi bringer virksomheder, organisationer og forskere sammen for at skabe løsninger til bedre byer i fællesskab, fordi vi tror på en tværfaglig og kollektiv tilgang. Gennem matchmaking, workshops og netværksprogrammer skaber vi løsninger på byernes udfordringer og producerer, deler og formidler viden. BLOXHUB består af et kontorsamarbejde i København med knap tusind medlemmer og et globalt fællesskab af virksomheder, forskere, byer og andre hubs  

Byernes fremtid

Byområder har altid været et forsøgsområde for prototyper af alternative scenarier og nye løsninger, lige fra teknologisk innovation til nye forvaltningstilgange. Alligevel er byerne stadig i vid udstrækning designet til at opfylde lokale behov, som hører fortiden til. Med levedygtighed, regenerativ udvikling og byforvaltning som de tre søjler i den fremtidige byudvikling håber vi at udforske og bidrage til byernes forandring gennem Byernes fremtid

Læs mere
Vil du vide mere? Kontakt: