Der findes en bred vifte af værktøjer og kapaciteter, man kan bruge, når man studerer fremtiden. Nogle af disse, for eksempel scenarieplanlægning, har en lang historie, der går tilbage til fremtidsforskningens grundlæggelse som disciplin i 1960'erne. Andre, såsom fremtidsforståelse (futures literacy) er emergente kapaciteter, som til stadighed bliver studeret, udviklet og undervist i.
Via en systematisk, men åbensindet udforskning af hvordan tendenser påvirker samfundet hver for sig og i fællesskab, åbner nye forandringsspor sig for os, som ellers ville have været skjult. Vores forskning er baseret på antagelsen om, at fremtiden, til en vis grad, kan forklares af en række relativt sikre drivkræfter (megatrends), der løfter os fra fortiden til nutiden og videre til fremtiden. Andre aspekter af fremtiden er uden for vores kontrol, og det betyder, at fremtiden aldrig kan være entydig eller forudbestemt og at en række usikkerheder skaber flere forskellige veje, som udviklingen kan gå.
Faste antagelser om fremtiden bestemmer vores udsyn og dermed vores handlingsrum, så det er vigtigt hele tiden at udfordre disse antagelser for at opnå en mere uhildet tilgang til fremtidstænkning. Hvordan vi taler, skriver og tænker om fremtiden påvirker aktivt, hvordan fremtiden bliver, og det viser med al tydelighed at vi har brug for mere, ikke mindre, bevidsthed om fremtiden i nutidens verden.
Vi bidrager alle til at forme fremtiden, og vores handlinger i dag har konsekvenser i morgen. Derfor har vores arbejde og forskning rod i princippet om, at fremtiden kan og skal påvirkes på et informeret og åbent grundlag, og det er hovedårsagen til, at Instituttet har været en selvstyrende non-profit tænketank, uafhængig af ydre kommercielle og politiske interesser, siden dets grundlæggelse i 1969.
Du kan læse mere om vores metoder og vores tilgang her.